Aftenskolerne

- i Aarhus

Bliv klar til grøn omstilling i
jeres forening

Onsdag 17. april 2024 kl. 17.00-20.00 er der mulighed for at høre, hvordan man på en enkel og overskuelig måde kan gøre sin forening bæredygtig. Mødet holdes i Aarhus Internationale Sejlsportscenter i Esther Aggebos Gade 80A, Aarhus C.

 

Vi skal ikke høre om CO2-aftryk, klimaskræk eller vedvarende energianlæg, men derimod lokale foreningers gode råd om at tage den grønne dagsorden til sig; afprøve bæredygtighedsbarometeret; præsentation af udviklingsforløb i bæredygtighed målrettet interesserede foreningers behov og ønsker etc.

 

Tilmelding

Deltagelse er gratis,men tilmelding er nødvendig senest 8. april 2024 kl. 23.59 via DGI's hjemmeside hvor man kan læse nærmere om aftenen. Facebookopslag om foreningsaftenen 

 

Arrangørerne - Aarhus i Forening, der består af Sport & Fritid/Aarhus Kommune, Idrætssamvirket Aarhus, DGI Østjylland, Århus Ungdommens Fællesråd samt Folkeoplysningssamvirke.   


Offentliggjort 13. marts 2024.

 

Folkeoplysningssamvirkets bestyrelse

for perioden 2023-2024

Folkeoplysningssamvirkets bestyrelse har konstitueret sig efter afholdt repræsentantskabsmøde i forsommeren.

Søren Peter Hansen, FOF Aarhus, blev genvalgt til formandsposten uden modkandidater. Marianne Gasbjerg, Århus Kunstakademi, blev nyvalgt uden modkandidater til posten som næstformand.

Den samlede bestyrelse består af:

Søren Peter Hansen, fmd., FOF Aarhus

Marianne Gasbjerg, næstfmd., Århus Kunstakademi

Anne Thorø Nielsen, FO-Aarhus

Jan Christensen, Dalgas Skolen

Winnie Rehné, Kunst & Design

Merete Raun Poulsen, Blindes Oplysningsforbund.  

 

Bæredygtige ideer?

Søg 1. september kl. 12.00!

Aftenskoler/oplysningsforbund i Aarhus Kommune kan atter søge tilskud til at realisere ideer til grøn og bæredygtig omstilling. Der skal søges senest fredag 1. september 2023 kl. 12.00 hos Sport & Fritid via dette link

Aftenskolernes pulje til Grøn Omstilling

Offentliggjort 22. august 2023

 

 

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Folkeoplysningssamvirket 2023

 

Der indkaldes hermed til ordinært repræsentantskabsmøde i Folkeoplysningssamvirket i Aarhus

torsdag den 20. april 2023 kl. 14.00

Mødet holdes i Fjordsgade Forenings- og Fritidshus, lokale 3.8, 3. sal, N.J. Fjordsgade 2A, 8000 Aarhus C.

Dagsorden i henhold til vedtægten.

 

Indkaldelsen er offentliggjort 27. marts 2023.

 

Grøn i Aarhus Kommune

Husk aftenskolernes egen pulje!

Aftenskolerne i Aarhus Kommune har i efteråret 2022 fået deres egen tilskudspulje til grøn og bæredygtig omstilling. Der er 2 mio. kr. i puljen, der skal anvendes i løbet af 2023 og 2024.
Man kan læse nærmere om puljen og bruge ansøgningsskemaet via linket Aftenskolernes pulje til Grøn Omstilling

 

I 2023 og 2024 er der ansøgningsfrist 1. marts og igen 1. september.

Der kan maksimalt søges om 25.000 kr. pr. ansøgningsrunde.

Puljen er udformet i et samarbejde mellem Sport & Fritid/Aarhus Kommune og Folkeoplysningssamvirket. Der er arbejdet med, at puljen er enkel at søge. 

Offentliggjort 20. december 2022. 


Åbnet for afrapportering af Covid-19-kompensation - frist 31. oktober

Nu kan man få afrapporteret for den seneste - og forhåbentlig sidste - Covid-19-kompensationsordning Pulje til kompensation for aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet 2021. Det drejer sig om perioden fra 19. december 2021 frem til 15. januar/31. januar 2022. Siden hos Slots- og Kulturstyrelsen hvor man skal afrapportere, åbnede 5. oktober 2022.

Fristen for afrapportering er 31. oktober 2022 kl. 23:59

 

Offentliggjort 6. oktober 2022. Info blev mailet til alle aftenskoler i Aarhus Kommune i går 5. oktober 2022.

 

Aarhus Kommunes Sports- og fritidspolitik 2022-2025

Aarhus Byråd vedtog den nye sports- og fritidspolitik, Vores fritid - med puls, fordybelse og fællesskab, samt de 2 tilhørende strategier for Faciliteter og Outdoor onsdag den 11. maj 2022. 

Man kan hente politikken og de 2 strategier her på Samvirkets side under det orange menupunkt Fritidspolitik. 

Offentliggjort 20. maj 2022.

 

Efter repræsentantskabsmødet - konstituering af Samvirkets bestyrelse

Folkeoplysningssamvirkets bestyrelse skal, jf. den gældende vedtægt, konstituerer sig på det førstkommende bestyrelsesmøde efter afholdt repræsentantskabsmøde.

Dét bestyrelsesmøde blev holdt 16. maj 2022. Bestyrelsen konstituerede sig således:

Søren Peter Hansen, FOF Aarhus, formand

Winnie Rehné, Kunst & Design, næstformand

Der var tale om genvalg af både Søren Peter Hansen og Winnie Rehné til de to poster.

De øvrige medlemmer af Folkeoplysningssamvirkets bestyrelse er:

Peter Nyeng Kristensen, GALLO Skolen, Jan Christensen, Dalgas Skolen, Merete Raun Poulsen, Blindes Oplysningsforbund, og Anne Thorø Nielsen, FO-Aarhus.

Anne Thorø Nielsen er nyvalgt medlem til Folkeoplysningssamvirkets bestyrelse.

Marianne Gasbjerg, Århus Kunstakademi, deltager som tilforordnet i bestyrelsesmøderne.

 

På Folkeoplysningssamvirkets repræsentantskabsmøde 27. april 2022 blev der taget afsked med Torben Dreier, FO-Aarhus. Torben var med til at stifte
Folkeoplysningssamvirket i 1990. Han sad i bestyrelsen fra 1990 frem til i år. Mange af årene sad han som formand for Folkeoplysningssamvirket. 

Offentliggjort 17. maj 2022.

 

Genstarts-pulje til det lokale foreningsliv i Aarhus Kommune

Salling Fondene og Sport & Fritid/Aarhus Kommune har etableret en Genstarts-puljen, der skal få gang i det lokale foreningsliv igen efter Covid-19-årene.

Aftenskoler, foreninger, daghøjskoler mv. kan søge puljen til projekter, der vedrører genstart af eksisterende aktiviteter, og til projekter, der udvider aktiviteterne, målgruppen for foreningens arbejde og synligheden i samfundet.

Man kan læse nærmere på Sport & Fritids hjemmeside om Genstartspujen via dette link Dér er også ansøgningsskemaet.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 1. juni 2022.

 

Sport & Fritid har 27. april 2022 informeret alle folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Aarhus Kommune om Genstarts-puljen.

Offentliggjort 28. april 2022.

 

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Folkeoplysningssamvirket 2022

Der indkaldes hermed til ordinært repræsentantskabsmøde i Folkeoplysningssamvirket

onsdag den 27. april 2022 kl. 17.00

Mødet holdes i Fjordsgade Forenings- og Fritidshus, lokale 3.8, 3. sal, N.J. Fjordsgade 2A, 8000 Aarhus C

Dagsorden i henhold til vedtægten.

 

Indkaldelsen er offentliggjort 30. marts 2022.

 

Kompensationsordningen er åbnet

Slots- og Kulturstyrelsen har i dag åbnet for ansøgninger til Pulje for kompensation for aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet

hvor man som aftenskole kan blive kompenseret for op til 90 % af tabt deltagerbetaling.

Ansøgningsfrist 1. april 2022 kl. 23.59 - ansøgninger behandles løbende.

Man kan søge kompensation for perioden

fra den 19. december 2021 til den 15. januar 2022

eller

fra den 19. december 2021 til den 31. januar 2022.

Offentliggjort 21.02.2022

 

Aarhus mod Sexisme - hjemmesiden

I de sidste arbejdsdage op til julen 2021, og lige før den seneste Covid-19-nedlukning blev udmeldt af statsministeren, lancerede Aarhus Kommune hjemmesiden aarhusmodsexisme.dk

På hjemmesiden kan kultur-, fritids- og foreningslivet finde vejledning til at arbejde med forebyggelse af krænkelser og udformning af en samværspolitik. Der kan også hentes Aarhus mod Sexisme-plakater, der kan bruges til ophængning i foreningens lokaler. Man kan genlæse Silverbullet Researchs undersøgelse af omfanget sexisme og sexchikane i det aarhusianske kultur- og foreningsliv. 

Borgere, der selv er blevet krænket, eller er vidende om krænkelse af andre, kan se, hvem man kan kontakte for råd og hjælp.

Parterne bag fællesinitiativet, Aarhus mod Sexisme, er Kultur og Borgerservice/Aarhus Kommune, Kultursamvirket, Aarhus Ungsdommens Fællesråd, Idrætssamvirket og Folkeoplysningssamvirket.

Offentliggjort 3. februar 2022

 

 

Alle kulturlivets coronarestriktioner ophører 1. februar

Overskriften på Kulturministeriets hjemmeside onsdag aften den 26. januar 2022.

Kompensationsordningen for den seneste nedlukning af aftenskolerne, december 2021-januar 2022, er ikke åbnet for ansøgninger endnu.

Offentliggjort 27. januar 2022.

 

 

Genåbning!

Nu med retningslinjer

Fra 16. januar 2022 er det igen muligt for aftenskolerne at byde kursisterne indenfor. Kulturministeriet har 14. januar 2022 offentliggjort retningslinjerne for, hvordan bl.a. aftenskoler og øvrige folkeoplysende aktører samt deres kursister/deltagere skal forholde sig, når der genåbnes. Man kan læse retningslinjerne, husk at folde alle tekstafsnittene ud, på Kulturministeriets web 

 

BEK nr. 44 af 14. januar 2022 - Bekendtgørelsen bag retningslinjerne kan læses på Retsinformation

Dens fulde titel er Bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen træder i kraft pr. 16. januar 2022 og ophæves pr. 1. februar 2022.

 

Kompensationsordning med omstillingsperiode til og med 31. januar 2022

Regeringen og en række af Folketingets partier har aftalt, at der bl.a. bliver en omstillingsperiode fra 16. januar 2022 til og med 31. januar 2022. Så bl.a. aftenskolerne, der har været omfattet af nedlukningen fra 19. december 2021, kan søge om kompensation på samme vilkår som i perioden med nedlukningen. Man kan hente faktaarket herom i pressemeddelelsen af 13. januar 2022 Enighed om hjælp til åbning og genstart af kulturlivet der er offentliggjort på Kulturministeriets web.

N.B. Faktaarket er i bunden af pressemeddelelsen.

 

Medio februar 2022 forventes kompensationsordningen åbnet

Man kan kort læse om den og de andre hjælpepakker, der kan være relevante for aftenskoler, på Slots- og Kulturstyrelsens web

 

Offentliggjort 13. januar 2022. Redigeret 14. januar, 16.januar, 20. januar 2022 & 1. februar 2022.

 

 

Nedlukning igen fra 19. december 2021

til 17. januar 2022

Så er aftenskolerne igen blevet lukket. Man må som aftenskole hverken holde aktiviteter ude eller inde, heller ikke i foreningslokaler der er åbne.

Mere info På Kulturministeriets hjemmeside om Covid-19-tiltag kan man læse nærmere om restriktionerne for aftenskolerne og det øvrige kulturliv. Vær opmærksom på, at Kulturministeriet løbende opdaterer siden.

 

Kompensation Aftenskolerne får i lighed med tidligere nedlukninger mulighed for at søge kompensation for tabt deltagerbetaling. Bekendtgørelsen herom træder i kraft pr. 22. december 2021. Der er gjort plads på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside under Aktive Covid-19-hjælpepakker  Ordningen er ikke åbnet endnu.

 

Forlængelse af nødlov - Folketinget har ved 3. behandling den 21. december 2021 vedtaget forlængelse af nødlov på børne- og undervisningsområdet, folkehøjskoleområdet og den frie folkeoplysende virksomhed.

Bekendtgørelsen - Kulturministeren har efterfølgende udformet Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Bekendtgørelsen træder i kraft 24. december 2021. Landets kommuner kan på baggrund af bekendtgørelsen nu fravige bestemmelser i folkeoplysningsloven.

Offentliggjort 21. december 2021 - opdateret 23. december 2021

 

Afrapportering af Covid-19-hjælpepakke - åbnet frem til 31. januar 2022

Slots- og Kulturstyrelsen har nu åbnet for afrapportering af Pulje til kompensation for aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet. Det er den hjælpepakke, der dækkede fra december 2020 og frem til genåbningen i foråret 2021.

Fristen er 31. januar 2022 kl. 23.59

Afrapportering sker elektronisk via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Der kan man også læse vejledninger for de enkelte kompensationsstørrelser og hente relevante erklæringer, der skal bruges ved afrapporteringen.

Offentliggjort 8. december 2021.

 

Coronapas - opstramning fra 29. november 2021

Coronapasset blev genindført fredag 12. november 2021 kl. 6.00. Mandag 29. november 2021 blev reglerne for deltagerantal justeret. Personer på 15 år og derover skal vise coronapas for at få adgang til lokaliteter og arrangementer, hvor mange mennesker er forsamlet på samme tidspunkt, dvs. flere end 100 tilskuere/deltagere indendørs, flere end 1.000 tilskuere/deltagere udendørs. Kravet om coronapas gælder for tilskuere, kunder, deltagere, besøgende mv. Paskravet  omfatter ikke udøverene, ansatte eller frivillige de pågældende steder. Det er bl.a. tale om koncerter, scenekunstforestillinger, aftenskoler, daghøjskoler, Folkeuniversitetet, museer, svømmehaller.

Man kan læse nærmere hos Kulturministeriet om reglerne for coronapassets brug på kulturområdet.

På myndighedernes fælles Covid-19-informationsside coronasmitte kan man hente plakater & informationsmateriale om brug af mundbind, coronapas etc.

Offentliggjort 10. november 2021, opdateret 30. november 2021.

 

Sports- og fritidspolitik 2022-25 i høring

Udkast til Aarhus Kommunes kommende sports- og fritidspolitik, Vores fritid - med puls, fordybelse og fællesskaber, er sendt i høring med svarfrist 21. november 2021.

Sammen med politikken er de 2 tilhørende strategier, Facilitetsstrategi og Outdoorstrategi, også sendt i høring. Det omfattende materiale kan hentes på Aarhus Kommunes høringsportal:  www.deltag.aarhus.dk

Offentliggjort 5. november 2021

 

Afrapportering af kompensationsordning 

Ny frist 30. januar 2022

Slots- og Kulturstyrelsen har i dag 26. oktober 2021 på styrelsens hjemmeside offentliggjort, at fristen for afrapportering af Kompensationsordningen for aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet er skubbet til 30. januar 2022 

Den oprindelige frist var 30. november 2021. - Bemærk, at der ikke er åbnet for afrapportering endnu.

Offentliggjort 26. oktober 2021

 

Fjordsgade Forenings- og fritidshus på Facebook

Fjordsgade Forenings- og fritidshus, hvor Folkeoplysningssamvirket har kontor, er kommet på Facebook: https://da-dk.facebook.com/Fjordsgade/

Indtil videre er der ikke så mange opslag, men flotte fotos af Fjordsgade-bygningen.

Sport & Fritid/Aarhus Kommune står for Facebook-siden.

Offentliggjort 19. oktober 2021.

 

Slots- og Kulturstyrelsens pulje til 1000 nye fællesskaber - frist forlænget

Slots- og Kulturstyrelsen har i dag forlænget ansøgningsfristen for Puljen til 1000 nye fællesskaber frem til 31. oktober 2021.

 

Ansøgere

Foreninger på kultur- og socialområdet, herunder aftenskoler, idrætsforeninger etc., der er aktive i lokalsamfundet, kan søge puljen til fællesskabende aktiviteter, der skal foregå i oplevelsesindustrien (fx museer, spillesteder, outdoor, biografer, teatre etc.).

 

Målgruppe for aktiviteterne

Være aktiviteter for ensomme voksne over 21 år, seniorer og ældre. For at engagere målgruppen og give den nye oplevelser i 2021.

.

Puljen består af 2 ansøgningsspor, der begge kan søges løbende

Ansøgninger i størrelsen 5.000 kr.-20.000 kr. 

Ansøgninger i størrelsen 21.000 kr.-250.000 kr. 

For begge spor gælder, at Slots- og Kulturstyrelsen behandler ansøgningerne i den rækkefølge, som styrelsen modtager dem, indtil pengene er opbrugt.

 

Offentliggjort 8. september 2021

 


Samvirkets bestyrelse - konstitueringen

Folkeoplysningssamvirket holdt repræsentantskabsmøde 28. april 2021. Samvirkets bestyrelse skal, jf. den gældende vedtægt, konstituere sig på det førstkommende bestyrelsesmøde efter repræsentantskabsmødet.

Det møde blev holdt 21. juni 2021, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Søren Peter Hansen, FOF Aarhus, som formand, Winnie Rehné, Kunst & Design, som næstformand. Der er for begges vedkommende tale om genvalg til de to poster. 

Samvirkets bestyrelse består endvidere af Merete Raun Poulsen/Blindes Oplysningsforbund, Peter Nyeng Kristensen/Gallo Skolen, Torben Dreier/FO-Aarhus, og Jan Christensen/Dalgas Skolen. Marianne Gasbjerg/Århus Kunstakademi deltager som tilforordnet i bestyrelsesmøderne.

Offentliggjort 22. juni 2021

 

90 %-kompensationspuljen

udvidet og forlænget

Slots- og Kulturstyrelsen har pr. 21. juni 2021 opdateret puljen til kompensation af tab hos aftenskoler, daghøjskoler og  Folkeuniversitetet. Puljen dækker nu perioden fra 9. december 2020 frem til 21. maj 2021 eller 30. juni 2021.

Ansøgningsfristen er desuden forlænget til 30. august 2021 kl. 23:59.

 

 

Aarhus Kommunes kommende sports- og fritidspolitik

Kom med forslag og ideer til politikken

inden 2. juli 2021!

Sport & Fritid er gennem analyser, aktiviteter og konference ved at lægge grundstenene til den kommende politik for fritids- og foreningslivet i Aarhus Kommune. Man har som aftenskole mulighed for at bidrage med forslag og ideer til de bærende temaer på hjemmesiden: Sports- og fritidspolitikken 2022-2025

Fristen er nu forlænget frem til 2. juli 2021.

 

 

De seneste udgaver - retningslinjer af 22. juni 2021

Kulturministeriet har pr. 28. juni 2021 opdateret retningslinjerne for det folkeoplysende område. Der er nu 22. juni-udgaver på ministeriets hjemmeside: 

Retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv samt idræt- og fritidsfaciliteter

 

Retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv samt udendørs aktiviteter og arrangementer, hvor publikum/deltagere er stående eller i bevægelse inden for kultur-, idræts- og foreningsliv.

 

Retningslinjer for kulturaktiviteter/kulturarrangementer med siddende publikum eller publikum i bevægelse, retningslinjer for sommeraktiviteter kan hentes på

Kulturministeriets hjemmeside for retningslinjer

 

Derudover opdaterer Kulturministeriet løbende hjemmesideafsnittet Kulturlivet under Covid-19 med svar på ofte stillede spørgsmål.

 

Love og bekendtgørelser med relation til ovennævnte retningslinjer er ligeledes på Kulturministeriets hjemmeside.

 

Opdateret 29. juni 2021

 


I dag 21. maj 2021 kan aftenskolerne igen byde kursisterne velkommen!

Fra i dag må aftenskolerne atter åbne for alle aktiviteter, men retningslinjer og restriktioner skal fortsat overholdes. Ligeledes skal både aftenskole og kursist huske coronapasset. Kulturministeriet har i dag offentliggjort Retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter samt

Retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv samt udendørs aktiviteter og arrangementer, hvor publikum/deltagere er stående eller i bevægelse inden for kultur-, idræts- og foreningsliv

 

Plakater til opsætning

Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man finde mange relevante plakater etc., der kan printes ud i sort/hvid og farver.

 

Coronapas

Der er mange relevante råd på myndighedernes fælles Covid-19-hjemmeside www.coronasmitte.dk om coronapas, om brugen heraf, coronapas og ikke-digitale borgere, informationsmateriale etc.

 

 

Genåbning fra 6. maj 2021

aftenskolernes bevægelseshold er med nu

 

Regeringen og en række af Folketingets partier blev natten til 4. maj 2021 enige om  åbning af konferencer, teatre, biografer, indendørs idræt, dvs. ikke-kontaktsport, for voksne over 18 år, men under 70 år, fitnesscentre, skoleelever i 5.-8. klasse kan komme tilbage i skole på fuld tid etc.

Man kan læse Aftale om udmøtning af genåbning pr. 6. maj 2021 her

 

Aftenskolernes bevægelsesaktiviteter

Det er 7. maj/8. maj 2021 afklaret, at aftenskolerne gerne må åbne deres bevægelseshold for personer i aldersgruppen fra 18 år-69 år. Aftenskolerne må dog ikke holde kontaktsport åbent for aldersgruppen 18 år-69 år.

I Kulturministeriets retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv fra 7. maj 2021 kan man se, hvilke idrætsgrene der er kontaktsport. Retningslinjerne er under fold-ud-emnet Idræt, foreningsliv og idræts- og fritidsfaciliteter.

 

Man kan ligeledes finde informationer i afsnittet Svar på generelle spørgsmål under fold-ud-emnet Idræts- og foreningsaktiviteter.

 

Der er ikke kommet nyt om, hvorvidt aftenskolernes foredrag/undervisning, hvor deltagerne sidder ned, kan komme med under udmøntningsaftalens plan for afholdelse af større forsamlinger/arrangementer. 

Opdateret 9. maj 2021

 

70+ må godt komme indenfor

I forbindelse med genåbningen pr. 21. april 2021 har det været uklart, hvorvidt aftenskolernes bevægelseshold også må åbne for kursister, der er over 70 år. Aftenskolerne må gerne genåbne deres bevægelsesfag for kursister, der er fyldt 70 år og kan fremvise gyldigt coronapas. Forsamlingsloftet for sådanne hold er 10 kursister. Man kan læse nærmere i Kulturministeriets retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv samt idræts- og fritidsaktiviteter

samt læse nærmere på Kulturministeriets hjemmeside

 

Aftenskolerne må ligeledes genåbne for aktiviteter målrettet børn og unge under 18 år med et forsamlingsloft på 25 børn/unge. Der skal ikke fremvises coronapas.

Sangaktiviteter skal fortsat holdes udendørs.

Info offentliggjort 23. april 2021

 

Sports- og fritidspolitikken har nu sin egen hjemmeside

Sport & Fritid har lavet en hjemmeside hvor man kan følge arbejdet med Aarhus Kommunes kommende sports- og fritidspolitik samt selv bidrage med forslag.

Der er fx videooptagelse af webinaret den 20. april 2021, hvor de 5 oplægsholdere på spændende vis kom ind på forskellige sider af sports- og fritidsområdet.

 

Giv dit input dette er et vigtigt menupunkt på hjemmesiden. Her kan man komme med bud på, hvad man mener, er vigtigt i den kommende sports- og fritidspolitik.

Der er 6 temaer, som man kan byde ind på. Husk fristen for indspark er 17. juni 2021.

Info offentliggjort 22. april 2021

 

Ny sports- og fritidspolitik på vej - webinar 20. april kl. 18.00-21.00

Kultur og Borgerservice inviterer tirsdag 20. april 2021 kl. 18.00 alle interesserede foreninger og borgere i Aarhus Kommune til en aften om tendenser inden for sports- og fritidsområdet i godt selskab med interessante oplægsholdere. I løbet af aftenen kommer man omkring fremtidens megatrends, det lokale foreningsliv i Aarhus, børn og unges fællesskaber og fritidsliv, bæredygtig fritid samt idræts- og fritidsfaciliteter. Aftenen danner optakt til processen med at skabe en sports- og fritidspolitik for Aarhus Kommune. Man kan hente programmet for aftenen her

Tilmelding - Kan ske via dette link tilmelding senest 19. april 2021 til Sport & Fritid. 

Info offentliggjort 29.03.2021, Alle aftenskoler i Aarhus Kommune har 26.03.2021 modtaget invitationen via Folkeoplysningssamvirket.

 

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Folkeoplysningssamvirket 2021

Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde i Folkeoplysningssamvirket onsdag den 28. april 2021 kl. 17.00

Mødet holdes online som følge af Covid-19-situationen.

Dagsorden i henhold til vedtægten. 

Indkaldelse offentliggjort 26. marts 2021.

 

Kompensationsordningen frist 1 juni 2021

Puljen til kompensation af tabt deltagerbetaling for aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet, der blev åbnet 24. februar 2021, kan nu søges frem til 1. juni 2021 kl. 23.59

Perioden, der kan søges for, går fra 9. december 2020 til og med 5. april 2021.

Puljen kan søges via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside 

Info offentliggjort 25.03.2021

 

Det bliver først fra 21. maj 2021

aftenskolerne igen må åbne

Et flertal af Folketingets partier indgik mandag aften den 22. marts 2021 en aftale om genåbning af Danmark. Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark kan hentes på Statsministeriets hjemmeside

Genåbningen sker i 3 faser, hvor aftenskolerne desværre er kommet med i sidste fase. Så fredag 21. maj 2021 og med coronapas og relevante smitteforebyggende tiltag kan aftenskolerne åbne igen.

 

 

National kompensationsordning på vej

Kulturministeriet har i pressemeddelelse i dag 20. januar 2021 offentliggjort politisk aftale om, hvordan aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet kan kompenseres for deres tab i januar og februar 2021. Den politiske aftale ligger på Kulturministeriets hjemmeside.

I aftalen foreslås det, at kompensationsordningen bliver lig den i foråret 2020 for tabt deltagerbetaling. 

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der nu skal udforme de præcise retningslinjer og ansøgningsfrister.

 

Det fremgår ligeledes af aftalen, at puljen også skal kunne søges: Hvis aftenskolerne igen kan åbne deres aktiviteter, men fortsat er underlagt forsamlingsloftet på 10 personer. I det tilfælde vil skolerne kunne søge kompensation for flg.: tabt deltagerbetaling, ekstra udgifter til kurser/aktiviteter samt ekstra udgifter til administration.

 

Man kan på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside læse om arbejdet med at få ordningen forhandlet på plads.

 

I Aarhus Kommune - vær opmærksom på, at Sport & Fritid allerede fredag 15. januar 2021 mailede besked til aftenskolerne om forlængelse af dispensationer fra tilskudsregler for januar og februar 2021 samt øvrige planlagte initiativer for 2021 for det folkeoplysende område i kommunen.

 

 

Lokalt - hjælpepakke og fællesskabspulje åbnet i december

Hjælpepakke på sport- og fritidsområdet - Sport & Fritid har 21. december 2020 åbnet for ansøgninger til Salling Fondenes og Aarhus Kommunes fælles hjælpepakke. Pakken er rettet til aktører på sports- og fritidsområdet, der har haft betydeligt økonomisk tab eller er særligt nødstedte som følge af Covid-19-nedlukning. Man kan læse nærmere om kriterier, hente ansøgningsskema på Aarhus Kommunes hjemmeside under Forening/Tilskud, støtte og puljer/Foreninger, Hjælpepakke på sport- og fritidsområdet er nederst på den side.

Ansøgningsfrist 31. januar 2021.

 

Corona Fællesskabspulje - Sport & Fritid har ligeledes åbnet for ansøgninger til

den såkaldte Corona Fællesskabspulje på 350.000 kr. Aftenskoler og foreninger kan søge puljen til at synliggøre og/eller etablere aktiviteter, der kan modvirke de psykiske og sociale belastninger, som en række aarhusianere mærker pga. Covid-19-krisen. Læs mere om fællesskabspuljen på Aarhus Kommunes hjemmside under Forening/Tilskud, støtte og puljer/Foreninger, hvor ansøgningsskema også kan hentes. Ansøgningsfrist 17. januar 2021.

Info offentliggjort 22. december 2020

 

Kompensationsordning - udløbet pr. 11. december 2020

Så kom den - nye kompensationsordning for aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet åbnet!

Slots- og Kulturstyrelsen har i dag 1. december 2020 åbnet for ansøgninger til den ovennævnte kompensationsordning. OBS! Ansøgningsfristen er allerede fredag 11. december 2020 kl. 23.59

Man kan søge kompensation for tabt deltagerbetaling, ekstra udgifter og ekstra udgifter til administration af forsamlingsloftet på 10 personer. Det drejer sig om påbegyndte eller planlagte kurser/aktiviteter under folkeoplysningsloven i tiden fra og med 26. oktober 2020 til og med 31. januar 2021. Læs nærmere om ordningen på Slots- Kulturstyrelsens hjemmeside 

 

Inden- og udendørs - Retningslinjer opdateret pr 29. oktober

Retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv samt idræts- og fritidsfaciliteter samt Retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv er i dag torsdag 29. oktober 2020 blevet opdateret. Man kan læse disse og de øvrige retningslinjer på Kulturministeriets hjemmeside

Der ligger også Svar på generelle spørgsmål.

 

 

Politisk aftale 27. oktober

Kompensationsordning for aftenskoler

på vej

Regeringen og et flertal af Folketingets partier indgik tirsdag aften 27. oktober 2020 en aftale om mere hjælp til foreningsliv, kultur og idræt som følge af den fortsatte Covid-19 og de nye restriktioner, bl.a. indskrænkning af forsamlingsforbuddet til 10 personer. Kompensationsordningen på 60 mio. kr. til aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitet skal kompensere de pågældende aktører for tabt deltagerbetaling og ekstra udgifter, som restriktionerne medfører.  

Det fremgår af Kulturministeriets pressemeddelelse om den politiske aftale.

 

Vi følger op, når der kommer nyt om ansøgningsprocedurer og frister.

Offentliggjort 28. oktober 2020-

 

Coronaen igen - de seneste restriktioner

Der kommer snart opdatering af Retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter som følge af statsministerens og sundhedsmyndighedernes udmeldinger fredag den 23. oktober 2020. Man kan via Kulturministeriets hjemmeside følge, hvad der sker på området.

Vi melder naturligvis ud her på hjemmesiden og via direkte mail til jer, når Kulturministeriet offentliggør de opdaterede retningslinjer.

Dansk Folkeoplysnings Samråd har i dag offentliggjort et interview med Samrådets formand Per Paludan Hansen, der fortæller om arbejdet med retningslinjerne og  coronaens konsekvenser for foreningslivet.

 

Folkeoplysningssamvirket har 26. oktober 2020 mailet til alle aftenskoler i Aarhus Kommune om konsekvenserne af de nye restriktioner. Sport & Fritid har 25. oktober mailet til alle foreninger, herunder aftenskoler, i Aarhus Kommune om  restriktionerne.

Offentliggjort 27. oktober 2020.

 

Konstituering

Samvirkets bestyrelse 

Folkeoplysningssamvirket holdt det ordinære, men udskudte repræsentantskabsmøde mandag den 14. september 2020 i Fjordsgade Forenings- og fritidshus. Samvirkets bestyrelse skal, jf. den gældende vedtægt, konstituere sig med formand og næstformand på det første bestyrelsesmøde efter repræsentantskabsmødet. Dét møde blev holdt mandag den 21. september 2020.

Bestyrelsen konstituerede sig med Søren Peter Hansen, FOF Aarhus, som formand, Winnie Rehné, Kunst & Design, som næstformand.

Samvirkets bestyrelse består derudover af Merete Raun Poulsen, Blindes Oplysningsforbund, Torben Dreier, FO-Aarhus, Peter Nyeng Kristensen, Gallo Skolen og Jan Christensen, Dalgas Skolen.

Marianne Gasbjerg, Århus Kunstakademi, deltager i bestyrelsesmøderne som tilforordnet.

Offentliggjort 22. september 2020

 

 

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

i Folkeoplysningssamvirket 2020

Der indkaldes hermed til ordinært repræsentantskabsmøde i Folkeoplysningssamvirket

mandag den 14. september 2020 kl. 16.00

Mødet holdes i Fjordsgades Forenings- og fritidshus, lokale 2.4, N.J. Fjordsgade 2A, 8000 Aarhus C.

Dagsorden i henhold til vedtægten.

Indkaldelsen er offentliggjort 18. august 2020

 

Covid-19 og Aarhus Kommune

Sport & Fritid har 10. og 11. august 2020 som følge af den aktuelle Covid-19-situation i Aarhus Kommune opdateret om retningslinjer etc., der gælder for foreningslivets aktiviteteter. Opdateringen kan læses på Aarhus Kommunes Bookingportal 

Sport & Fritid har også mailet meddelelsen til folkeoplysende foreninger i Aarhus Kommune, dvs. til formænd/-kvinder, kasserere og bookingansvarlige.

 

Kulturministeriets pulje til lokal folkeoplysning - frist 1. oktober 2020

Dansk Folkeoplysnings Samråd administrerer Pulje til lokal folkeoplysning på vegne af Kulturministeriet. Der er nu åbnet for ansøgninger til puljen på Samrådets hjemmeside. Ansøgningsfrist 1. oktober 2020.

Puljen er rettet til projekter, der udvikler viden om, afprøver og/eller udbreder initiativer om nye metoder, organiseringsformer og målgrupper.

Prioriterede temaer er Verdensmål samt Nye fællesskaber.

Puljen er i år på 1.198.575 kr.

 

Initiativpakken til sports- og fritidsområdet som følge af Covid-19

Vedtaget

Aarhus Byråd vedtog på mødet den 24. juni 2020 indstillingen fra Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice om Initiativpakke sports- og fritidsområdet som følge af Covid-19.

I Initiativpakken er beskrevet, hvorledes Aarhus Kommune i 2020 kan hjælpe foreningerne gennem corona-årets udfordringer og usikkerhed. Initiativpakken omfatter tilskudsområderne: Aftenskoler, daghøjskoler, selvejende og foreningsejede idrætshaller, foreningsejede kunstgræsbaner, foreninger, FO-klubber samt beboerhuse. - Vi har i det seneste nummer af Samvirkets nyhedsbrev skrevet om Initiativpakken. Den samlede indstilling med bilag er også på Aarhus Kommunes hjemmeside under Demokrati Det er sag 25. Man kan ligeledes aflytte den tilhørende lydfil.   

 

Opdaterede retningslinjer af 10. juni

I dag 10. juni 2020 er retningslinjerne for indendørs og udendørs idræts- og foreningsliv samt idræts- og fritidsfaciliteter atter blevet opdateret.

I weekenden 6. juni-7. juni 2020 aftalte regeringen og Folketingets partier en genåbning af de dele af indendørs idræts- og foreningsliv, der ikke var omfattet af den hidtidige genåbning. Kulturministeriet offentliggjorde 7. juni opdaterede retningslinjer for både indendørs og udendørs aktiviteter indenfor idræts- og foreningsliv, herunder også aftenskoler. Retninglinjerne af 10. juni 2020 kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside eller direkte her:

 

Retningslinjer for genåbning af indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter

 

Retningslinjer for genåbning af udendørs idræts- og foreningsliv 

 

Endelig! Så kom retningslinjerne for at genåbne aftenskolerne

Kulturministeriet har i aften den 27. maj 2020 offentliggjort notatet Retningslinjer for genåbning af foreningsliv og andre folkeoplysende og kulturelle aktiviteter - indendørs (udvidet fase 2) Notatet er vejledende omkring, hvordan man kan åbne sin aftenskole, sine aktiviteter igen for deltagere, medarbejdere, etc. - Aftenskolerne har jo kunnet åbne i dag, men først her til aften er retningslinjerne altså kommet.   

 

 

Repræsentantskabsmøde i september

Folkeoplysningssamvirkets bestyrelse har besluttet, at det udskudte repræsentantskabsmøde holdes mandag 14. september 2020 kl. 16.00 i Fjordsgade Forenings- og fritidshus, Aarhus C. Dagsorden i henhold til vedtægten.

Der vil blive indkaldt til repræsentantskabsmødet i uge 34/august 2020.

Repræsentantskabsmødet skulle have været holdt 29. april 2020, men blev udskudt pr. 16. marts 2020 pga. COVID-19-nedlukningen.

 

 

Åbnet for kompensation

for tabt deltagerbetaling!

Slots- og Kulturstyrelsen har i aften mandag den 20. april 2020 åbnet for ansøgning af kompensation for forventet tabt deltagerbetaling i perioden 9. marts 2020 til 8. juni 2020. Ordningen er målrettet aftenskoler. Der kan søges indtil 22. juni 2020. Ansøgninger behandles løbende.

Ansøgning skal ske via Slots- og Kulturstyrelsens elektroniske ansøgningsskema  

 

Status op til påsken

Kulturministeriets kompensationsordning for aftenskoler er ikke åbnet for ansøgning p.t. Vær opmærksom på, at ansøgningen skal foregå på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside Her kommer info om ordningen også til at ligge.

 

Brænd ikke inde med spørgsmål - hotlinie 33 74 50 00 - også i påsken!

Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen har oprettet en hotline, tlf. 33 74 50 00, hvor man kan få besvaret spørgsmål vedr. de forskellige støtteordninger under Kulturministeriet/Slots-og Kulturstyrelsen. Ikke blot på hverdage fra kl. 9.00-16.00, men også skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag fra kl. 9.00-15.00.

Ligeledes mail: corona@kum.dk

 

50 % i offentligt tilskud - ikke længere udelukket fra hjælp

Der blev 7. april 2020 forhandlet en ordning på plads for de foreninger og kulturinstitutioner, der modtager mere end 50 % i offentligt tilskud. Man kan læse Kulturministeriets pressemeddelelse om sagen og Dansk Folkeoplysnings Samråds omtale af aftalen.

 

De generelle hjælpepakker - husk at have din revisor med

Disse hjælpepakker er i regi af Erhvervsstyrelsen. Man kan få overblikket hjælpepakker på styrelsens hjemmeside www.virksomhedsguiden.dk

Her kan man bl.a. finde:

Lønkompensationsordningen der er åbnet. Ansøgningsfrist senest 30. juni 2020.

Vejledning om ordningen og indgang til ansøgningsprocessen via Virksomhedsguiden 

 

Kompensation for en del af virksomhedens faste udgifter denne ordning er åbnet i dag 8. april med ansøgningsfrist senest 30. juni 2020. Informationsmateriale om ordningen ligger på Virksomhedsguiden Der er link fra Virksomhedsguiden til virk.dk, hvor selve ansøgningsprocessen sker. Man kan ligeledes gå direkte til www.virk.dk og starte sin ansøgning der.

 

 

Nyt fra Kulturministeriet 31. marts 2020

Aftale på plads!

Der er i dag 31. marts 2020 indgået en aftale mellem regeringen og de politiske partier i Folketinget om en akut, midlertidig  hjælpeordning målrettet folkeoplysningen og højskoler. Man kan her læse aftaleteksten  

Dansk Folkeoplysnings Samråd har i eftermiddag fortalt om aftalen i artiklen Enigt Folketing sender redningskrans til folkeoplysningen, der kan læses på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside 

Når kulturministeren har udstedt bekendtgørelsen, linker vi til den her på Folkeoplysningsamvirkets hjemmeside. 

 

Udskydelse af repræsentantskabsmøde

Folkeoplysningssamvirket har pga. corona-krisen og myndighedernes udmeldinger derom valgt at udskyde det planlagte repræsentantskabsmøde den 29. april 2020 til et senere tidspunkt i år. Vi håber, at vi i slutningen af maj i år kan komme med en dato for det udskudte repræsentantskabsmøde.

 

Lovgivning og coronaen

Folketinget vedtog 19. marts 2020 en lov der giver bl.a. kulturministeren mulighed for at fravige gældende love og regler ift. folkeoplysende foreninger. Folketingets behandling af loven, L 140, kan læses på Folketingets hjemmeside 

Der arbejdes nu på at få kulturministeren til at fastsætte regler for refusion af deltagerbetaling, tilskud til undervisning, der er blevet aflyst pga. corona-nedlukningen.

Man kan læse nærmere om folkeoplysningen og coronalovgivningen på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside

 

Frist udskudt for regnskab

Nu 1. maj 2020!

Sport & Fritid har pr. 2. april 2020 udskudt fristen for aflevering af regnskab til fredag den 1. maj 2020. Sport & Fritid opfordrer dog til, at man afleverer regnskabet, såsnart man kan.

 

Corona - Folkeoplysningssamvirkets sekretariat

Samvirkets sekretariat på Fjordsgade Forenings- og Fritidshus er lukket fra fredag den 13. marts 2020 til og med fredag den 27. marts 2020. Der arbejdes i stedet hjemmefra. I er naturligvis velkomne til at maile eller ringe til: lenefos@gmail.com eller tlf. 61 51 55 80

 

Yderligere informationer 

Husk, at man kan få informationer om coronavirus/covid-19 på de danske myndigheders fælles hjemmeside: coronavirus/covid-19

 

Sport & Fritid/Aarhus Kommune og coronavirus/COVID-19

Sport & Fritidsforvaltning, Aarhus Kommune, der bor i Fjordsgade Forenings- og Fritidshus, er lukket fra den 12. marts 2020 til og med fredag den 27. marts 2020. Medarbejderne arbejder hjemmefra. De kan kontaktes via deres sædvanlige mailadresser og telefonnumre eller via Sport & Fritids hovedpostkasse:

sport-fritid@aarhus.dk 


Man kan følge med i, hvad der sker i Aarhus Kommune ift. udmeldinger om coronavirussen på kommunens hjemmeside Corona

Sport & Fritids foreningsportal

 

     

Ændring af beregningsgrundlag for tilskud 

Beregning af tilskud til voksenundervisning i Aarhus Kommune skal nu ske på baggrund af gennemførte aktiviteter for 2 år tilbage. Beregningsmodellen træder i kraft pr. 1. januar 2012. Læs nærmere her

 

 

Referat fra Samvirkets bestyrelsesmøder

Er man som medlemsskole interesseret i referat fra Folkeoplysningssamvirkets bestyrelsesmøder, bedes man kontakte Folkeoplysningssamvirkets sekretariat. 

  

Aftenskoleportalen:waftenskolenuww.aftenskole.nu

Gør det let at finde dit aftenskolehold!

Aftenskoleportalen gør det let for dig at  finde netop det aftenskolehold, du leder efter. 'Efter at du har valgt Aarhus som kommune på portalen, kan du søge efter aftenskolehold i forhold til det tidspunkt, du kan deltage, eller efter hvor i kommunen det afvikles.

 

Nyheder

29. marts 2024

29. marts 2024

Valid XHTML | CSS